Mine bemærkninger gælder ikke artiklens hovedanliggende: hvorfor kongen af Sverige ikke fik (eller tog) Grønland, Færøerne og Island sammen med Norge. Det er visselig interessant, men drøftes altså ikke her.
Artiklens titel
Min ene bemærkning gælder slet ikke artiklen, men dens titel: “Därför är Färöarna, Island och Grönland inte svenska”. Den synes at forudsætte, at hvis Færøerne (og Island og Grønland) ikke var blevet undtaget i 1814, så var de blevet svenske.
Men det er ikke rigtigt.
Så havde de fortsat tilhørt Norge uden at blive svenske. Norge blev jo heller ikke svensk. Traktaten siger udtrykkeligt, at de områder, der tilsammen udgør kongeriget Norge, hvortil kommer dettes dépendances (oversøiske besiddelser) – dog uden de tre nævnte undtagelser –
appartiendront désormais en toute propriété et souveraineté à Sa Majesté le Roi de Suède et formeront un Royaume réuni à celui de Suède
Kongeriget Norge skulle tilhøre kongen af Sverige, men ikke blive en del af kongeriget Sverige, og Grønland, Færøerne og Island ville heller ikke være blevet dele af det. Mens vi er i det kontrafaktiske, tør vi nok formode at disse tre dépendances ikke ville være forblevet den svenske konges ejendom efter 1905. Jeg gætter på at artiklens titel ikke er formuleret af dens forfatter.
Norges oversøiske besiddelser
Min anden bemærkning gælder at iflg. artiklen er traktatens indskud om Grønland, Færøerne og Island “en bisats till bestämmelsen om avträdendet av Norge”. Nej, det er en tilføjelse til bestemmelsen om afståelsen af Norges dépendances sammen med Norge. Harald Gustafsson interesserer sig tilsyneladende kun for tilføjelsen, ikke for selve bestemmelsen. Hvad har han at sige om den? Sprogligt må den forudsætte at Norge havde nogle dépendances som ikke blev undtaget. Men havde Norge det? Hvis ikke, er ordlyden lige så kuriøs som hvis nogen ville omtale “det danske regentpars sønner, undtagen Frederik og Joachim”.
Läs mer
Öfwersättning af de Artikler uti den emellan Deras Majestäter Konungarne af Swerige och Dannemark genom befullmäktigade Ombud den 14 Januarii 1814 uti Kiel afslutna och af Deras Kongl. Majestäter sedermera ömsesidigt Ratificerade Freds-Traktat, hwilka bestämma Konungariket Norriges förening med Swerige
Fjerde Artikeln.
Hans Majestät Konungen af Dannemark afsäger både för Sig och Sina Efterträdare på Danska Thronen oåterkalleligen och för alltid, til fórmon för Hans Majestät Konungen af Swerige och Dess Efterträdere på Swenska Thronen, alla sina rättigheter til Konungariket Norrige, nämligen efterföljande Stift: Christiansands, Bergenhuus, Aggerhuus och Trondhjems Stift med Nordland och Finnmarken ända intil Ryska Kejsardömets gränsor.
Dessa Stift och Landskap, utgörande hela Konunga-Riket Norrige, med alla dess Inbyggare, Städer, Hamnar, Fästningar, Byar och Öarne wid alla detta Konunga-Rikes Kuster, samt hwad widare dertil lyder (Grönland samt Öarne Ferröe och Island härunder icke begripne) äfwensom alla dermed följande rättigheter och förmåner skola hädanefter under full Ägo och Herrawälde tilhöra Hans Majestät Konungen af Swerige och utgöra et Konunga-Rike förenade med Konunga-Riket Swerige.
Til följd häraf lofwar och förpliktar sig, på det högtidligaste och mest förbindande sätt, Hans Maj:t Konungen af Danemark både för Sig och för Sina Efterträdare, samt för hela Konunga-Riket Danemark at icke någonsin, omedelbarligen eller medelbarligen, göra något anspråk på Konunga-Riket Norrige eller någet af dess Stift Öar och Länder, hwars alla Innebyggare äro, i kraft af dette Fredsfördrag och ofwanberörde afsägelse, frikallade från den Trohets-ed de swarit Konungen af Danemark och dess Krona.
