Mandagen 27. august 2007 startede med høj klar himmel, stille vejr, sol og koldt. Det var ved seks-tiden om morgenen, da jeg fik grindebud. Grinden lå 4 sømil fra Eystnes i Nólsoyarfjorden og svømmede sydover, dvs. lige mod Sandagerði, Tórshavns autoriserede hvalvåg.
Efter 34 år her som zoolog og med tilnavnet grindekonen, kribler det naturligvis, så jeg vækkede husets gæster, skyndede på dem, og vi skyndte os af hus og nåede lige at komme over til enden af drabet, der begyndte ved otte-tiden og var overstået før halvni. Det gik hurtigt for sig, og der var mange hvaler, de lå langs hele stranden i Sandagerði nedenfor den gamle provstegård.
Lige efter drabet, sejlede Norrøna af sted ved nitiden, og ude i Havnevågen lagde alle bådene sig for at blive skrevet op til drabsparter.
Inde ved stranden i Sandagerði slog man et reb om halefinnerne og sejlede hvalerne over til Saltsøli-kajen, der i mellemtiden var spulet ren. Her trak en kran dem op på kajen, og 2 trucks lagde dem i tre pæne rækker, der strakte sig fra Vónin til Bacalao. Der viste sig at være 231 hvaler, et imponerende syn. Ikke siden 9. oktober 2004 har der været en større grind i Havn (242 hvaler).
Denne gang var jeg ikke med til at tage prøver af de 10 hvaler, vi for tiden undersøger i hver grind, vi kan nå ud til. Vi tager først og fremmest maverne ud for at se, om menuen stadigvæk er den samme. De første 10 bliver valgt blandt de, der ligger på højre side, det er nemmeste, så leveren ikke ligger i vejen, når maverne skal skæres ud.
Men så blev jeg til gengæld hyret til at være med til at vurdere hvalerne, hvor man samtidigt også skriver hvalens køn ned og måler totallængden. Det har vi zoologer bedt om, og det kræver fire mand, hvis det skal være effektivt, og én skal have rene, ufedtede fingre at skrive med.
Aftenen før var der kommet et turistskib til kaj, så hurtigt vrimlede det med hovedsagelig amerikanere, der var ret undrende. Gl. Boghandelen udstillede lynhurtigt det nyudkomne hefte om grind og grindefangst, og jeg anbefalede naturligvis alle turisterne at købe det!
NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission) havde en observatør på grindefangsten, en islandsk dyrlæge, der omhyggeligt undersøgte hver eneste hval med begejstring – han smagte dem aftenen efter sammen med os – og med ikke mindre begejstring, han fik resterne med sig hjem. Han gik hele dagen og aftenen med for bl.a. at se, hvordan de blev parteret, og han mødte op kl. 07.00 næste morgen, hvor Tórshavns borgmester personligt stod og fordelte hjemmeparterne til de tórshavnere, der havde meldt sig via e-mail til en hjemmepart, som havnepersonalet skar op.
Sedlerne kom ud kl.19.00, dvs. da fik man at vide hvilken hval, man havde part i. Der var mindst 2.000 begejstrede, glade mennesker på kajen med baljer, knive, børn og bedsteforældre og et virvar af biler til at køre fangsten væk på. Og Saltsølan havde naturligvis åbent hele aftenen, så alle kunne købe en sæk salt eller to til at salte kød og spæk ned med. Der var næste flere folk samlet end til Ólaisøkan!
Grinden rummede altså 231 hvaler, og det samlede skindtal var på 1.955 skind, hvor 1 skind i gennemsnit vejer 38 kg kød og 34 kg spæk. Der har således været omkring 74.290 kg kød og 66.470 kg spæk at fordele til de glade deltagere og som hjemmeparter. Hjemmeparterne bestod af de første 45 hvaler, der rummede 371 skind, der omregnet giver 26.712 kg kød og spæk, og da hver part var på 5 kg, var der således 5.342 eller knap halvdelen af Tórshavns befolkning, der havde skrevet sig for hjemmeparter. Resten har sikkert fået gennem drabsparterne.
Også Nólsoy fik hjemmepart, fire hvaler på 32 skind tilsammen, hvilket giver godt ni kg til hver nólsing.
Og hvalerne var godt i stand efter årstiden med et spæklag på en 5-8 cm. Der var flere helt store hvaler, de 2 største hanner var på 24 skind, og de 3 største hunner på 11 skind, så gennemsnitshvalen var på 8,5 skind eller omregnet vejede gennemsnitshvalen 1.128 kg – en god ton, idet 54% af en hval er kød og spæk, og vel og mærke mættende kød med et proteinindhold på 24%.
Info
Hvordan og hvorledes alt foregår, kan man læse i:
Bloch, Dorete 2007.
Grindehvalen og Færøernes grindefangst. Pilot whales and the whale drive (translated by Kate Sanderson). The HNJ’s Indispensable Guide to the Faroe Islands, H.N. Jacobsens Bokahandil, Torshavn, 64 pp.
Boken kan beställas på mejl
Dorete Bloch (1943-2015) var professor och chef för zool. avd vid Naturhistoriska museet på Färöarna.
